Du kan blive coachet indenfor alle dine livsområder.
Coaching kan skabe nye veje for dig og du kan arbejde med stort set alle de livsområder, hvor du ønsker at skabe en forandring. Du kan f.eks. arbejde med dine relationer, din sundhed, job- eller uddannelsessituation, økonomi, boligsituation, fritid, spiritualitet og/eller personlig udvikling. Med coaching kan du sætte mål og nå dem, få ryddet op i eventuelt indre kaos, arbejde på dine vaner, dit selvværd/selvtillid, få skabt mere klarhed i dit liv, samt opdage og blive i stand til at udnytte dine personlige ressourcer og kompetencer.
Mig som coach
- Hvis du er indstillet på forandring, støtter jeg dig i at se nye muligheder. Jeg hjælper dig til at udleve dit fulde potentiale og til at bruge dine ressourcer på den bedste måde. Ud fra de spørgsmål jeg stiller og de øvelser du får, vil du opleve at blive klogere på dig selv og på dine mål.
- Som din coach vil jeg give dig et kærligt skub, sætte tingene i perspektiv og skabe refleksioner hos dig.
- Du er selv nøglepersonen til at skabe positive forandringer i dit liv, jeg guider og støtter dig trygt og kærligt hele vejen.
- Hos mig er du i centrum og det er dig, der har svarerne.
En session hos mig
En coaching session hos mig tager udgangspunkt i, hvad du kunne tænke dig at ændre i dit liv og hvad målet er for den konkrete session skal være. Vi taler om dit mål, hvad der står i vejen og hvad der skal til for at nå målet. Sessionen kan også indeholde en eller flere øvelser og i løbet af sessionen skaber vi klarhed over din problemstilling.
I coaching arbejder vi primært med det, vi kan ændre i fremtiden og ikke så meget med, hvorfor tingene er, som de hidtil har været. Det vigtigste er, at du vil arbejde med dig selv, blive klogere på hvem du er og bruge dine nye indsigter.
Vores samtale afsluttes med en snak om, hvad du tager med fra sessionen og hvad vi evt. skal arbejde med fremadrettet.
Priser for Coachingforløb
3 sessioner / samtaler á 45-60 min | 1.920,00 kr. |
5 sessioner / samtaler á 45-60 min | 3.000,00 kr. |
1 session / samtale á 45-60 min | 800,00 kr. |